Seneste nyt: Per 1. januar 2010 er jeg ansat hos MetaZone og har derfor stoppet alle primære aktiviteter i Sound Projects. Aktiviteter relateret til lydteknik fortsætter som en fritidsaktivitet.

Sound Projects yder konsulentbistand indenfor problemløsning, analyse og
projektledelse - primært indenfor IT-verdenen.

Typiske Kunder:
- IT Leverandører
- Store og mellemstore brugere af IT

Typiske Opgaver:
- Nødstedte projekter og problemløsning
- Optimering af performance
- Bid management
- Kvalitetsproblemer og forretningsprocesser

Nødstedte Projekter og Problemløsning
Projekter går ikke altid efter planen. Når man i et projekt gentagne gange har måttet korrigere tidsplan, omfang eller budget er det på tide at sande at der nok er noget grundlæggende galt og at man hidtil kun har behandlet symptomer. Friske øjne er næsten altid bedre til at identificere det grundlæggende problem - kombinationen af overblik, sans for detaljer og en skarp analytisk sans er det der skal til for hurtigt og præcist at identificere den egentlige årsag til et problem. Derfra er der som regel ikke langt til løsningen.

Bid Management
At skrive et godt formelt tilbud på et stort it system eller projekt handler ikke kun om at beskrive den tilbudte løsning og/eller produkter. Du skal også forholde sig til kontraktlige forhold, tekniske og kommercielle risici, finansiering og cash flow osv. Og når alt dette er regnet ind skal du stadig tjene penge. Det kræver en projektleder med indsigt i både kommercielle forhold, teknik og jura at producere et fuldstændigt og konsistent tilbud.

Kvalitet og Processer
Konsistent kvalitet kræver processer. Men kræver høj kvalitet så komplicerede processer? -Nej, tværtimod! Det moderne menneske er bevidst om sin individualitet og ønsker grundlæggende ikke at følge processer. Høj kvalitet opnås ved finde den rette balance mellem proces og individualitet. Det kræver analytisk sans at identificere de grundlæggende generaliserede arbejdsgange som skal følges og samtidig en pragmatisk tilgang for kunne begrænse processerne til et omfang så de faktisk bliver brugt.

Sunde Projekter
Det sunde projekt er blandt andet karakteriseret ved en veldefineret business case. Og en kompetent projektleder som både kan holde fokus på projektets mål og fremdrift og give fagligt modspil til projektdeltagerne. Sound Projects kan styre de teknisk komplicerede IT-projekter sikkert i mål.

Hvem er Sound Projects
Sound Projects er en enkeltmandsvirksomhed drevet af Henrik Kristensen. Jeg har en baggrund som cand. scient. i datalogi og ansættelser hos internationale firmaer som Sun Microsystems, Digital og ICL og 4 års arbejde i England. Jeg har et mangfoldigt netværk af mindre virksomheder og konsulenter så jeg kan sammensætte det rigtige hold til de større projekter. Jeg er ITIL V3 Foundation certificeret og Registered PRINCE2 Practitioner.

Kontakt
Kontakt mig nu hvis du har udfordringer indenfor ovenstående områder. Kontakt mig også nu selvom du ikke har - så kender du mig allerede når behovet opstår!

Sound er også Lyd
Jeg arbejder også med lydteknik - f.eks. som tekniker med live-begivenheder, koncertoptagelser, CD-produktion og studiearbejde.

View Henrik Kristensen's profile on LinkedIn